
Produktion af automatik - og styretavler
En stor del af vores el-tavler bliver eksporteret, og derfor benytter vi udelukkende anerkendte standardkomponenter af høj kvalitet, som kan fås over det meste af verden. Komponenterne er godkendte til netop det miljø, som tavlen skal placeres i, og de har været igennem en omfattende test, som blandt andet giver dig garanti for lang holdbarhed.
Som en del af tavleproduktionen fører vi motorafgang til klemmerne. Det gør det lettere for dig at færdigmontere og tilslutte el-tavlen. Tavlerne bliver funktionstestet og CE-mærket efter gældende normer, inden de forlader vores værksted. Ønsker slutkunden at bygge til eller bygge om på eksisterende tavleanlæg, står vi til rådighed med mange års ekspertise.